En Tredje Verdenskrig?

Og så kommer spørgsmålet: Har samfundet lært noget af krigen og kan man forhindre en eventuel 3. Verdenskrig?

Det er et svært spørgsmål at svare på. Men vi tror ikke at der vil komme en 3. Verdenskrig da Tyskland i dag er et så civiliseret land, med en demokratisk regering, og desuden behøver det jo ikke at være tyskerne der starter en ny krig. Tyskland er med i FN (de Forenede Nationer), NATO og EU (den Europæiske Union), og er et velfungerende industriland lige Danmark, Frankrig, USA, England m.fl. I Tyskland har de fået så meget styr på tingene så det næsten er umuligt at en ny galning som Hitler kommer til magten. Tyskerne må have lært noget af krigen, og nynazisme i Tyskland er da også forbudt og holdes hårdhændet nede.

Det kunne være en af måderne man kunne forhindre en eventuel Tredje Verdenskrig på, men den behøves jo ikke at blive startet af nazister – og heller ikke i Tyskland for den sags skyld. I dag er terrorisme meget brugt som et magtmiddel, og vil måske kunne blive en årsag til en Tredje Verdenskrig. Terroristerne kommer i dag fortrinsvis fra u-lande i østen, som for eksempel fra Afghanistan, hvor verdens største terrororganisation, Al Queda, holder til.

For at forhindre en eventuel Tredje Verdenskrig skal man nok derfor i første omgang nedkæmpe terroristerne, selv om det bliver en meget svær opgave da terrorisme i nogle muslimske lande ikke altid forbindes med noget der er dumt og dårligt at gøre. Samtidig med at man skal bekæmpe terrorisme skal man huske at holde øje med nynazismen der ikke skal have lov til at blomstre op igen.

Vi synes at det er træls at terrorisme og krig er her i verden, men den vil aldrig kunne undgåes. Derfor synes vi bare at man skal gøre alt hvad man kan for at forhindre at noget lignende sker. Der er nok ingen der er interesserede i at en ny krig som anden verdenskrig bryder ud , men der er nok desværre nogen der i deres jagt efter magt mm. ikke vil lade dem stoppe ”bare” for at forhindre en ny verdenskrig.

Meget af alt det der skete under den Anden Verdenskrig var frygteligt og vi ønsker ingen gentagelse.